Tanken om at have sin egen udendørs sauna er meget fristende. Og en af de infrarøde kan virke som det helt rigtige valg. Den er kompakt, fiks, og dens moderne udseende passer til hvilket som helst interiør. Dog er mange tilbageholdende med at investere i dem og usikre med hensyn til, om de er sunde for helbredet på langt sigt. Mange af disse betænkeligheder er rodfæstet i forskellige forudindtagne meninger om dette. I denne artikel vil vi klargøre, hvilke af dem er sandfærdige nok, og vi vil forsøge at mane forskellige almindelige myter om emnet i jorden. Du kan finde svar på alle dine spørgsmål om infrarøde saunaer, afveje de vigtigste fordele og ulemper ved dem og gøre op med dig selv, om det kan betale sig at købe en til privat brug.
Hvad er den vigtigste forskel mellem en infrarød udendørs sauna og en af de almindelige?
Infrarøde sauna tønder er til en vis grad lettere at stille op, vedligeholde og bruge i forhold til de almindelige af slagsen. De kan tilpasses hvilket som helst interiør, da de er meget kompakte – for eksempel er klassiske infrarøde kabiner som regel ikke meget større end en kvadratmeter, da de i modsætning til andre saunatyper kører uden varmeapparat, som ellers kan fylde rigeligt.
Når du ikke har et varmeapparat, behøver du desuden ikke at bekymre dig om for stor damp produktion, så du risikerer ikke eventuelle fugtskader på kabinen eller i lokalet, hvor den installeres.
Hvad angår selve installeringen, er infrarøde udendørs saunaer ret lette at installere på egen hånd, siden de leveres i samlesæt. Når du er færdig med at samle det hele, sætter du bare stikket i kontakten. En almindelig stikdåse på 220V er tilstrækkelig til at forsyne en infrarød udendørs sauna, og sammenlignet med en almindelig saunakabine, bruger en infrarød model betydeligt mindre strøm, hvilket er endnu en fordel ved denne form for udendørs sauna.
Desuden er luft, der er opvarmet af infrarøde bølger, meget mere tør og nemmere at ånde sammenlignet med den meget fugtige luft, der produceres ved almindelig dampbadning. Det er der ikke noget at sige til, siden lufttemperaturen i en infrarød sauna svinger mellem 40 og 60 grader Celsius, hvilket er en mærkbart lavere temperatur end i den klassiske udendørs sauna.
I finske dampbade når temperaturen op på omkring 90 grader. Den infrarøde sauna afgiver en varme, der er gavnlig, fordi den giver lindring for forskellige skavanker, og den har allerede været brugt til medicinske formål i lang tid. Den infrarøde varme har først og fremmest en gavnlig virkning, fordi varmen påvirker kroppen indefra, hvor karrene udvides, stofskiftet øges, og blodomløbet forbedres.
Dette er måske mest fordelagtigt for visse grupper af folk, der ikke kan bruge en klassisk udendørs sauna på grund af forskellige sundhedstilstande, for eksempel folk, der lider af astma. For sådanne mennesker er der ingen kontraindikationer forbundet med at bruge en infrarød udendørs sauna, og faktisk kan en sådan sauna være sund for dem, siden den lindrer eller endda afhjælper mange af symptomerne. Blandt andet har virkningen af infrarød varme vist sig at være gavnlig for følgende sundhedstilstande og effektiv i deres behandling: akne, rygsmerter, gigt, eksem, ømhed i leddene, forkølelsessymptomer, ømme muskler og mange andre. Desuden er den infrarøde udendørs sauna meget bedre for børn end den finske, hvilket gør den perfekt til familiesammenkomster. Og hvis du installerer saunakabinen i en særskilt bygning, såsom en bjælkehytte i baghaven sammen med et massagebord, et vildmarksbad, og hvad du nu ellers måtte ønske dig. Du kan lave dit eget personlige lille fristed, hvor du kan invitere både familie og venner på afslapning og helse.
Er infrarødt lys virkelig farligt?
Det er et spørgsmål, mange mennesker spekulerer over. Og det er der ikke noget at sige til, siden infrarøde kabiner stadig er ret nye, og der er stadig ikke tilstrækkelig langsigtet forskning, der leverer klare svar om konsekvenserne af deres brug. Det er dog ingen hemmelighed, at infrarøde stråler, som også kaldes varmestråler, produceres naturligt af solen og i vidt omfang varmer de også jorden. De anses ikke som en kunstigt opfundet teknologi, hvis indvirkning på kroppen ikke har været undersøgt. På den anden side er det ikke alt, der opstår naturligt, som er uskadeligt, og sollys er et godt eksempel på dette. Men hvad er det akkurat, der gør det skadeligt for menneskets hud: er det de infrarøde stråler eller måske nærmere de ultraviolette (UV) stråler?
Sollys består af synligt lys (VIS), infrarødt lys (IR) og ultraviolet lys, som er opdelt i flere grupper alt efter bølgelængden: UVA, UVB og UVC bestråling, som gør huden solbrun, men som også kan være sundhedsfarlig.
Både infrarøde (IR) og ultraviolette (UV) stråler er vigtige for liv på jorden, ligesom det synlige lys er det. Hvis infrarøde stråler interagerer med kroppen, bliver de absorberet og omdannet til varme. Uden denne varmebestråling fra solen, ville jorden blive indkapslet i evig is.
Akkurat som UV-bestråling er ultrarød bestråling opdelt i flere grupper efter bølgelængde. De kortbølgede infrarøde type A- (IR-A)-stråler trænger for dybt ind i huden og kan påvirke den negativt, sammenlignet med de ret harmløse type B- og C-stråler. Infrarøde saunaer producerer bestråling, der hører til IR-C-typen. Disse ekstra-langbølgede infrarøde stråler trænger kun gennem de øverste hudlag, hvor de genererer en mild varme, og de har således ikke nogen negativ virkning.
Det er derfor, det vigtigste, du skal se på, når du køber en infrarød udendørs sauna, er bølgelængden. De kortbølgede stråler kan trænge for dybt ind i kroppen, og derfor kan udendørs saunaer, der producerer dem, også være sundhedsfarlige. Men det er dem, der fremstiller infrarøde udendørs saunaer, heldigvis godt klar over, så de fremstiller naturligvis saunaer med stråler, der ligger indenfor et sikkert strålespektrum. Alligevel er det en af de ting, du bør overveje, før du køber.
En ting til, du lige skal være opmærksom på, er, at selvom infrarøde udendørs saunaer er egnede til et meget bredt publikum, er der visse sundhedstilstande, der kan afholde dig fra at bruge disse saunaer, herunder forhøjet blodtryk, inflammation eller betændelse, blodpropper, feber og flere andre. Du skal rådføre dig med en læge, før du bruger en infrarød udendørs sauna, også selvom du er sund og rask og ikke tror, det vil være et problem.
Og endelig skal du – sidst men ikke mindst – være opmærksom på trækvaliteten af infrarøde udendørs saunaer, som ofte kan være lidt i underkanten. Det betyder generelt bare, at du skal være ekstra opmærksom på træets oprindelse og sikre, at det ikke er skovet uforsvarligt af fabrikanten. Det har også vist sig, at meget billige byggematerialer ofte kommer fra dårlige kilder. Så for at sikre dig, at din udendørs sauna er bygget med respekt for miljøet, skal du tjekke, om den er ordentligt certificeret. Du kan se listen over certificeringer her:
FSC – Forest Stewardship Council
CSA – Canadian Standards Association
MTCS – Malaysian Timber Certification Scheme
PEFC – Programme for Endorsement of Forest Certification™
SFI – Nordamerikas Sustainable Forest Initiative
Disse er alle en garanti for kvalitet og økovenlighed, når du køber tømmer og træprodukter.
I bund og grund må man sige, at den lange liste over fordele ved infrarøde kabiner ikke kan opvejes af de betydeligt færre ulemper, ja, faktisk vil jeg ikke engang kalde dem ulemper, men bare ting, man skal tage i betragtning. Det er helt op til dig at tage den endelige beslutning for eller imod. Der er trods alt ikke noget, der kan sammenlignes med den romantik, man får med en traditionel sauna tønde…
Forfatter biografi: Kimberley Cornish er blog skribent for Summerhouse 24.co.uk og Hansagarten24.de. Han går op i alt, hvad der har med havebygninger og -aktiviteter at gøre, og elsker at skrive indlæg om disse emner for et bredt publikum. Der er ikke noget, han er mere vild med, end havearbejde.