En af de allerførste opgaver, du står overfor, efter du får dit nye vildmarksbad, er at finde ud af, hvordan du skal fylde den, og hvordan du effektivt kan tømme den. I denne artikel vil vi forklare dig de grundlæggende metoder og vejlede dig gennem de forskellige former for vandindgange og -udgange, der findes på vores forskellige modeller af vildmarksbade.
Opfyldning af en udespa
Der er et par forskellige alternativer for at fylde et vildmarksbad, og det første og letteste er en almindelig haveslange. Vælg en haveslange, der er lang nok til at strække fra vandforsyningen til vildmarksbadet og læg den over kanten på udespaen, så den sidder inden i. Det er den letteste løsning, og det kræver ikke ekstra tilslutninger på udespaen.
Hvis du er villig til at investere lidt mere, kan udespaen udstyres med en separat indgang (rør af rustfrit stål med kugleventil, 32mm i diameter) til at fylde udespaen. Slut en haveslange til denne indgang eller slut indgange direkte til din boligs rørsystem.
Tømning af en udespa
Ligesom med opfyldningsprocessen er der alternativer for tømning af udespaen, der kan passe til ethvert behov. Hver serie af udespaer, fra modeller af glasfiber og polypropyl til vildmarksbade helt i træ kan forbedres med forskellige typer af vandudgange.
Vildmarksbade af træ kan udstyres enten med en ydre vandhane eller en hævert. Førstnævnte er et rør af rustfrit stål udstyret med en kugleventil, så den er let at åbne og lukke. Standardstørrelsen på 32 mm i diameter sikrer, at tilslutningsdele, hvis du for eksempel beslutter dit til at slutte udgangen til en slange eller et rør, er let tilgængelige. For at tømme udespaen, åbner du bare ventilen. Den ydre vandhane er L-formet og installeret i gulvet af vildmarksbadet, så den vil opsamle hver eneste smule af vandet. Ventilen stikker ud på siden af udespaen. Endnu en mulighed, et hævertstykke med en prop i stil med vandudtrækket i et badekar, er også effektivt til at samle alt vandet. Hvis det installeres i bunden af vildmarksbadet kan dette vandudløb åbnes bare ved at trække proppen. For at forenkle processen anbefaler vi at forbinde ringen på proppen med en lang snor. Den anden ende af hæverten er en fleksibel slange/L-stykke. Ender går under udespaen. Sørg for at den fleksible slange ikke kommer i klemme mellem underlaget og bunden af varmetønden. Enten skal udespaen hæves en lille smule for at give plads til den fleksible slange, eller hvis udespaen står direkte på jorden, kan man grave en smal rille i jorden, hvor den fleksible slange kan ligge. Ligesom med en ydre vandhane anbefaler vi at slutte en længere slange til hæverten for at styre vandets udgang. Hæverten kan installeres hvor som helst i bunden, men helst ikke for tæt på varmeapparatet, hvis det er internt.
De samme muligheder fås til polypropylenmodeller. Hæverten er installeret på nøjagtigt samme måde som i et vildmarksbad af træ, men på grund af forskelle i design er ydre vandhaner til polypropylenmodeler ikke L-formede, men i stedet lige. Vandhanen installeres i væggen, hvilket vil sige, at alt vandet ikke bliver opsamlet, så for at tømme udespaen fuldstændigt, skal man tørre det sidste af vandet op. Hvis en udespa af polypropylen har et isoleret gulv, dvs. et dobbelt gul, vil den ydre vandhane være L-formet og installeret i gulvet, så den kan opsamlet alt vandet og stikke ud af siden på udespaen for nem adgang.
Hvad angår glasfiber modeller kan de også udstyres enten med en vandhane af rustfrit stål eller med en hævert, men installeringsmetoden er lidt anderledes. Vores Wellness modeller med integrerede varmeapparater har en vandhane, der går under varmeapparatet, så kugleventilen stikker ud nedenunder. Vandudtaget er tilsluttet det samme rør som er tilsluttet nederst på varmeapparatet.
For udespaer i glasfiber med en anden slags varmeapparat, såsom en ekstern brændeovn eller en intern snorkelvarmer eller et elektrisk varmeapparat, er der andre muligheder. Sådanne udespaer kan udstyres med en hævert ved hjælp af det samme installeringsprincip som i udespaer af træ og polypropylen. Det bør dog bemærkes, at i udespaer af glasfiber kan hæverten ikke installeres direkte i midten, fordi støttestrukturen af træ ligger direkte derunder. Vælg en placering til hæverten lidt væk fra midten, tættere på bænkene. Hvis du vælger en ydre vandhane til en af disse modeller, vil røret også være L-formet, men længere end sædvanligt.
Vi håber, at denne korte vejledning bidrager til at forklare alle de tilgængelige muligheder for vandindtag og -udtag! For flere oplysninger, kan du kontakte os via mail eller lægge en kommentar til os, så skal vi nok svare på din efterspørgsel hurtigst muligt.
Tak fordi du læste med!